søndag den 30. juni 2013

Kyllingekødboller i kokoskarrysovs

3 portioner:

KØDBOLLER:
400 gr hakket kyllingefars max 5%
2 æg
100 gr løg
50 gr hvedemel (jeg bruger hvedemel af vårhvede)
2 fed hvidløg
Salt og peber
SOVS:
1 dåse (400 ml) kokosmælk light
Karry
TILBEHØR:
500 gr spidskål (svarer til 1 stort kålhoved)
Salt og peber
75 gr fuldkornsris, rå vægt

KØDBOLLER:
Hak løg og hvidløg helt fint, brugt evt en minihakker. Bland alle ingredienserne til kødbollerne grundigt sammen. Dejen skal være let klistret. Hvis den er for tynd, tilsæt lidt ekstra mel - hvis den er for tyk, tilsæt lidt vand.
Bring en stor gryde med vand i kog. Form bollerne i den ønskede størrelse, jeg former 21 stk, så er der 7 til hver portion, og kog dem cirka 10 min. De skal være faste når du tager dem op.
SOVS:
Tag en pande/wok og brænd karry´en af i en lille smule olie. Tilsæt kokosmælken og lad det småkoge et par minutter. Held over kødbollerne og server.
TILBEHØR:
Snit spidskålen og tilbered det ved høj varme på panden eller i wok´en med en lille smule olie og noget salt. Vend det rundt indtil du synes det er tilberedt nok.
Kog risen efter anvisning på posen og vend det i spidskålen lige inden servering.

Indhold pr portion:
KJ: 1929,9 Protein: 39,6 Kulhydrat: 43,9 Fedt: 20,4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar